Rekordmange vågere i Danmark - men Kolding Kommune mangler stadig hjælp

Aldrig har så mange danskere arbejdet som vågere - medarbejdere der holder nattevagt hos ældre eller syge borgere i hjemmet. Og alligevel er der ikke nok, skriver DR, som har kortlagt situationen i hele landet.

Behovet for vågere er steget markant i takt med, at flere ældre ønsker at blive i eget hjem og kommunerne har skåret ned på pladser på plejehjem. Det giver et stigende pres på den frivillige og professionelle vågertjeneste.

Hvad med Kolding?

Kolding Kommune er som mange andre jyske kommuner i en situation, hvor den demografiske udvikling presser ældreplejen. Antallet af ældre borgere stiger, mens rekrutteringen af kvalificeret personale til nattevagter er en vedvarende udfordring.

Kommunen har samarbejde med frivilligorganisationer og sygeplejersker om vågertjenester, men ifølge DR's kortlægning er situationen presset i store dele af landet - og Kolding er ingen undtagelse.

Det gør ondt at sige nej

DR citerer i deres artikel vågere og koordinatorer, som fortæller, at det er emotionelt tungt at sige nej til en døende patient og dennes familie, når der ikke er kapacitet nok. Det er en etisk og menneskelig belastning, som mange i branchen bærer.

For pårørende til ældre i Kolding betyder vågermanglen, at de i stigende grad selv må dække nattevagterne - enten ved at sidde hos den syge eller ved at betale for privat hjælp, som ikke alle har råd til.

Kommunens ansvar

Kolding Kommune har pligt til at tilbyde terminal pleje til borgere, der ønsker at dø i eget hjem. Det inkluderer adgang til vågertjeneste. Spørgsmålet er, om ressourcerne matcher ambitionerne, og om de ældre borgere rent faktisk får den omsorg og nærhed, de har krav på i livets slutning.

DR's reportage sætter fokus på et område, der sjældent får den politiske opmærksomhed, det fortjener - men som rammer tusindvis af familier i kommuner som Kolding hvert eneste år.